Hvorfor er vores far i fængsel?

0 Flares Facebook 0 Filament.io 0 Flares ×

Mine tanker kredser hele tiden omkring, at dét jeg fortæller børnene og min måde at håndterer det på, kan få konsekvenser for drengenes fremtid. Hvordan balancerer jeg det, at deres far har gjort noget ulovligt men stadig er en god far. At politiet har taget deres far fra dem, men at de faktisk er til for at hjælpe. Samtidig med at jeg ikke kender den endegyldige sandhed?

 

Hvad nu hvis mine børn ender i fængsel på grund af dette

 

Forskning og faglitteratur fortæller mig, at det at have en far i fængsel er en risikofaktor for børnenes udvikling. Det kan selvfølgelig ikke ses isoleret, da der er mange andre faktorer som spiller ind, både for og imod. Men uanset hvordan jeg vender det, så er det en risikofaktor. Om ikke andet, så er det min største frygt!!! Her gik jeg i min lille “picture-perfect” verden og var sikker på jeg havde brudt med den sociale arv, og nu fortæller bøgerne mig, at min eksmands situation er en risikofaktor for vores børn. Jeg begynder at svede og det løber mig koldt ned af ryggen. Tanken om at mine drenge skulle udvikle sociale/adfærdsmæssige problemer eller måske endda selv ender i fængsel, gør mig dårlig! Jeg kan næsten ikke holde det ud. Bare tanken i sig selv giver mig fysisk ondt i hjertet.

 

Jeg sidder og observerer dem mens de leger, kigger på deres fine og fuldstændig perfekte hud. Deres livlige øjne, for et øjeblik virker det så uvirkeligt, at de to nogensinde ville ende i et fængsel. Men mon ikke min eksmands mor har kigget på ham på samme måde, min farmor på min far. Og de har begge siddet i en 6m2 stor celle i et af landets fængsler.

Jeg kender ikke mine drenges skæbne og det er selvfølgelig det lod, som følger med at være mor. Men jeg vil gøre ALT for at drengene ikke skal den vej…

Hvordan for jeg skabt et miljø og en ballast for drengene, som opvejer den risikofaktor som deres fars situation udgør. Min logik siger mig at det starter her, her ved fortællingen om hvorfor deres far er i fængsel.

Så hvad fortæller jeg vores drenge på 4 år og 7 år?

Jo, efter virkelig mange tanker og timevis af gåture ved stranden, er jeg kommet frem til en løsning.

Jeg må tage udgangspunkt i noget de kan relatere til begge to, noget de ved hvad er og kan forstå. Min eksmand har også været i besiddelse af et våben. Det er den jeg bygger det hele op omkring.

Min puls er høj, det er fredag aften. Lige før fredags slik og film på sofaen. Jeg kalder drengene sammen og siger:

“Jeg har lovet at fortælle jer hvorfor far er kommet i fængsel, når dommeren fortalte mig det. Det er det vi skal snakke om nu! 

Jeres far har fået en pistol i gave af en ven (en fucked up ven, dét nøjes jeg med at tænke). I danmark må man ikke have rigtige skydevåben uden at have været på skydeskole først. Der får man det der hedder en våbentilladelse. Ligesom at man skal på køreskole for, at må køre bil… Grunden til man skal på skole for at have et våben er, våben er farlige. Særligt hvis man ikke ved hvordan man skal bruge dem. Jeg ved, at jeres far bare syntes den var sej. Måske ville han skyde til måls med den, men uanset hvad så er det ulovligt.

Og selv om man får noget fra en ven i gave så må man ikke tage imod det hvis det er ulovligt. Er man i tvivl må man hellere vente og spørge én der ved det, som en voksen eller politiet!

Det samme gælder hvis éns venner vil have én med til, at gøre noget man ved er forkert, så skal man sige nej tak, for ellers kan man komme galt afsted også selv om det ikke var ens mening at gøre noget forkert.”

De tager det til sig og den store tænker lidt… “Hmmm, mor hvor gammel er lillebror så når far kommer ud?” Jeg svarer og næste spørgsmål lyder. “Mor, må vi få fredagsslik nu?”

Hvor blev reaktionen af?

Jeg sidder der i sofaen, lidt paf. Det har taget 6 minutter, at forklare dem situationen, men det tog mig 11 måneder at finde frem til hvad jeg skulle sige. Var det virkelig dét? Jeg ved faktisk ikke hvad jeg havde forventet. Men jeg ved at jeg var klar til at samle dem op, og havde både Kleenex og trøst parat, og de ville bare have fredagsslik… Børn er fantastiske, de driver ind og ud af deres sorg, på en fornuftig måde. Og formentlig vil jeg komme til at skulle svare på flere spørgsmål hen af vejen. Men lige nu er det værste afværget, og de er stadig hele både fysisk og psykisk..

Mit håb er, at ved at fortælle dem det på denne måde, så vil de måske en dag kunne omsætte dette i skolegården. For jeg tænker, at alle har gjort noget der var på kant med det, der var rigtigt på et tidspunkt. Måske denne episode vil kunne være med til, at de på et senere tidspunkt reflekterer over deres handlinger, og bremse det inden de kommer galt afsted. Og måske er jeg bare en mor, der tænker for meget!

Jeg aner ikke om dette er den rigtige tilgang, og andre ville formentlig gøre noget andet. Men jeg har ingen at sparre med, for kender ikke andre der har skulle forklare en lignende situation til deres børn. Hvis jeg kender nogen, ja så er de ikke stået frem med det. Nok fordi det er skamfuldt, stigmatiserende, et tabu og på ingen måde, en ønskværdig fortælling at dele med sine små børn.

Men det er endnu engang vores virkelighed, og mon ikke der sidder andre i samme situation, med de samme tanker og følelser.

Hvad ville du have sagt hvis du var i min situation?

Xoxo

4 Replies to “Hvorfor er vores far i fængsel?”

  1. Både med min egen godt nok korte afsoning, men også med andre af ungernes og mine egne voksenbekendtskaber der har afsonet, har jeg valgt at være lige ud af landevejen, det har hos ungerne ikke skabt de store problemer at forholde sig til det, dog har personale i daginstitutioner og skoler nogen gange haft det stramt med at jeg bare sagde som det var, når mine unger i dag fortæller at deres far en gang har siddet i fængsel, siger de som regel at det var fordi han gjorde noget åndsvagt som man ikke må, min korte dom har betydet at savnet har været minimalt og at det “kun” er fortællingen de skal leve med. “På et tidspunkt ved jeg størstedelen vil falde fra.” Den kender jeg alt for godt, og en af grundene til at jeg efterhånden foretrækker at passe mine kriser selv, indtil filmen knækker og der ingen vej er udenom at trække på andre. Tak for at du har orket at skrive din historie ned. Søren

    1. Kære Søren.

      Tak fordi du deler din historie. Og undskyld jeg ikke har svaret dig før.

      Jeg håber og tror på at dem som falder fra, var dem som alligevel ikke skulle følges med os til den bitre ende:)
      Men du har ret, mange falder fra. Og det er også okay, det er svært at håndtere andre menneskers følelser, særligt i krise tider. Men det jeg finder ærgerligt er at vi har fået skabt et samfund, hvor det er sådan. Vi kan ikke leve et liv uden livskriser og vi kan ej heller leve et liv uden relationer som kan stabilisere os i disse kriser. Men det er op til os at ændre på det, hvilket vi kan gøre først ved at rumme selv og dernæst, at lærer vores børn at rumme. Jeg vil våge den påstand at sige at det faktisk er “næstekærlighed”:)

      Rigtig god dag til dig.

      xoxo Fie

  2. Hej Fie
    Tak fordi du åbenlyst deler din historie. Jeg synes din måde at håndtere det på er rigtig god.
    Jeg skriver til dig fordi jeg er forfatterspire, og netop arbejder på et letlæsningssystem, der afspejler forskellige vilkår som børn kan vokse op under. Herunder emnet: Når mor eller far er i fængsel.
    Vil du ved lejlighed læse min bog? Den er kort! Den henvender sig til 9-11 årige og er en blandning mellem fiktion og virkelighed. Intentionen med systemet er at børn bliver oplyste om vilkår og emner, der for mange er ukendte. Jeg er uddannet folkeskolelærer, og jeg oplever ofte at børn mangler viden om livet på godt og ondt.
    De bedste hilsener Vicky Devi Smidt.
    Hvis det har din interesse er min mail: devismidt@hotmail.com

    1. Hej Vicky.

      Jeg har faktisk læst det du har skrevet. Igennem facebook. Jeg har nogle kommentar hvis du stadig har behov for det:) Men i øjeblikket har jeg ikke rigtig roen til at sætte mig ned og få skrevet, så er det muligt vi kan ringe sammen og jeg derigennem kunne give dig feedback.
      Det er et super godt initiativ du har gang i.

      Bh Fie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *