Om bloggeren

0 Flares Facebook 0 Filament.io 0 Flares ×

Follow my blog with Bloglovin

Hvem er jeg?

Ja jeg er nok først selv ved at finde ud af det nu…

Men jeg ved med sikkerhed,  jeg er et 32 år gammelt mælkebøttebarn. Et mælkebøttebarn er mennesker, som trods vanskelige opvækst kår bryder op igennem asfalten og skabe en god tilværelse for sig selv. Stik i mod alle odds.

Jeg er barn af to misbruger. En far som for det meste, brugte sin tid i et af de danske statsfængsler. Jeg er opvokset i en ghetto i Jylland og det var nok et få tal af mennesker, som kendte mig den gang, der forventet at jeg brød den socialearv.

Ja, jeg har truffet utallige dårlige beslutninger og gået mange omveje. Bestemt en mere besværlig vej, end så mange andre. Er det gået som jeg planlage, nej bestemt ikke. Men jeg fortryder intet, og jeg er glad for det sted livet har ført mig hen i dag.

Selvom jeg har gjort alt hvad jeg kunne for, at distancere mig fra det liv mine forældre levede, så var der bare ting jeg ikke selv kan styrer og kontrollere, det er andres handlinger!

Jeg har i dag en pædagogisk uddannelse og læser til socialrådgiver. Jeg har arbejdet med udsatte børn og unge i en del år nu.

Jeg bruger mine erfaringer fra min opvækst, terapiforløb og uddannelser til at hjælpe andre, sådan som der engang var nogen der hjalp mig. Det er den måde jeg kan få det hele til, at give mening. For så har mine kampe ikke været forgæves!

Hvorfor denne blog?

Så er vi tilbage ved omvejene og den socialearv… Trods et overvejet og aktiv valg af partner for 12 år siden, sidder jeg nu i den situation, at mine børns far sidder i et af de danske statsfængsler. præcist som min far gjorde den gang.. Hvordan kunne det ske? Hvordan endte vi her? Og hvad gør vi her fra???

Midt i vores livs krise, søgte jeg råd, vejledning og nogle at spejle mig i. Jeg fandt ikke meget. Pludselig følte jeg mig helt alene i verden, men i må findes derude. Mødre eller fædre som sidder med børn, der har fået revet deres ene forælder fra dem, pludseligt og uventet. Nogle som ligesom jeg selv, føler skyld og skam, på grund af andres handlinger.

Da jeg arbejder og studere inden for det socialfagligefelt, er det naturligt for mig, at ville hjælpe andre i ligende situationer. Det startede som et lille frø, som spirrede og spirrede, nu tager jeg springet og bryder med det tabu det er, at have en far eller mor i fængsel. Samt det tabu der følger med, at være vokset op i en socialt udsat familie.

Det er ikke uden grundige overvejelser, frygt og skam, jeg puster liv i denne blog. Men hvis der bare er en, der kan blive inspireret eller bare en der ikke føler sig alene og kan finde håb grundet denne blog, så er det, det hele værd.

Bag enhver far i fængsel, er der børn der lider og mødre der kæmper det bedste de kan!